Metode
Sådan måler jeg AI-synlighed
AI-synlighed måles i to dele. Læsbarheden af siden tjekkes deterministisk med 17 tekniske tjek, der giver 160 point omregnet til 0-100. Synligheden måles ved at stille AI'en de spørgsmål, kunderne stiller, flere gange, og tælle hvor ofte virksomheden nævnes.
Alt på denne side er hentet fra den kode, der faktisk kører. Du kan efterprøve det hele selv - se nederst.
Grundprincip
To målinger, ikke én
Det er hele grunden til, at de to tal aldrig blandes sammen. En side kan være teknisk upåklagelig og stadig aldrig blive nævnt - og omvendt.
Del 1: læsbarhed
De 17 tjek
Tilsammen 160 point. Vægtene er ikke tilfældige: et tjek vejer tungt, hvis det afgør, om maskinen overhovedet kan bruge siden.
| Tjek | Point | Hvad der kigges på | Består når |
|---|---|---|---|
| AI-crawlere | 15 | Om robots.txt lukker AI-robotterne ind (GPTBot, ClaudeBot, PerplexityBot, Google-Extended, CCBot). | Ingen af dem er blokeret. |
| Meta-tags | 15 | Sidetitel og beskrivelse - det AI'en citerer, når den skal præsentere dig. | Begge findes og har en fornuftig længde. |
| Schema.org | 15 | Struktureret data, der fortæller maskinen hvad virksomheden er, frem for at lade den gætte. | Gyldig JSON-LD med en relevant type. |
| Bot-adgang | 12 | Om siden faktisk svarer, når en rigtig AI-robot henter den - ikke bare når en browser gør. | Samme svar til robotten som til browseren. |
| Indekserbarhed | 12 | Om siden ved et uheld beder søgemaskiner og AI'er om at holde sig væk (noindex). | Ingen noindex i HTML eller HTTP-header. |
| llms.txt | 10 | Filen der viser sprogmodeller rundt på sitet - en indholdsfortegnelse skrevet til maskiner. | Filen findes og har indhold. |
| Sitemap | 10 | Om der findes et sitemap, så crawlere kan finde alle sider og ikke kun forsiden. | sitemap.xml svarer. |
| Overskrifter | 10 | Én tydelig H1 og et hierarki, der kan læses som en disposition. | Præcis én H1 og ingen spring i niveauerne. |
| Semantisk HTML | 10 | Om indholdet ligger i main/article/nav frem for i navnløse div'er. | De semantiske elementer bruges. |
| Indhold i rå HTML | 10 | Om teksten står i kilden, eller først dukker op når JavaScript har kørt. Mange AI-crawlere kører ikke JavaScript. | Væsentlig tekst findes uden JavaScript. |
| Svartid | 8 | Hvor hurtigt serveren svarer. En crawler med travlt venter ikke. | Svar under ~1 sekund. |
| Canonical-tag | 6 | Om siden peger på sin egen rigtige adresse, så samme indhold ikke tælles flere gange. | Canonical findes og peger korrekt. |
| Open Graph | 6 | Titel, beskrivelse og billede til deling - bruges også af flere AI-flader som resumé. | De centrale og:-tags findes. |
| Billed-alt-tekst | 6 | Om billederne har en tekst, der beskriver dem. En maskine ser kun teksten. | Langt de fleste billeder har alt-tekst. |
| agents.md | 5 | Instruktionsfilen til AI-agenter - nyere end llms.txt og endnu sjælden. | Filen findes og har indhold. |
| Sprogangivelse | 5 | Om siden fortæller, at den er på dansk. Ellers gætter modellen. | lang-attributten er sat. |
| Mobilvenlig | 5 | Om siden er sat op til at kunne vises på en telefon. | viewport-metatag findes. |
| I alt | 160 |
Regnestykket
Fra 160 point til 0-100
Den rå score ganges med 0,8 op til knækket ved rå 87,5 (= 70). Derefter åbner skalaen lineært mod 100.
Hvorfor ikke bare 1:1? Fordi den gratis test kun ser overfladen af forsiden. Uden dæmpningen ville “det meste virker” lande på 90 og lyde som “alt er perfekt”. Og hvorfor så ikke bare et loft på 70? Fordi det fik alle gode sider til at ramme præcis samme tal - og det ligner en rigget måling.
Over knækket koster hvert manglende point synligt hele vejen op. Kun en side, der består samtlige tjek med fuldt pointtal, kan ramme 100. Ingen domæner særbehandles - heller ikke mit eget.
Grænser
Hvad testen ikke kan se
- Kun forsiden. Den gratis test henter én side - ikke hele sitet.
- Ingen JavaScript. Siden hentes rå, præcis som de fleste AI-crawlere gør det. Kommer din tekst først med JavaScript, tæller den ikke.
- Ikke indholdets kvalitet. At strukturen er i orden betyder ikke, at teksten svarer på det, kunderne spørger om.
- Ikke rigtig brugerhastighed. Svartiden er serverens, ikke det en besøgende oplever.
Den fulde analyse henter siden i en rigtig browser, følger sitemap og kigger på flere sider - men den gratis test lover kun det, den kan se.
Del 2: synlighed
Sådan måles det, om du bliver nævnt
Den gratis test stiller tre kundespørgsmål. For kunder stilles 16, fordelt på seks slags spørgsmål - og hvert spørgsmål stilles to gange, så et enkelt AI-lune ikke bliver til en konklusion.
Forklarende
“hvad er X, hvordan virker X”
Købsklar
“hvem skal jeg vælge, hvad koster X”
Sammenligning
“X eller Y, bedste X”
Lokalt
“X i min by”
Problem
“mit X virker ikke”
På navn
“hvad siger folk om [virksomheden]”
Spørgsmålene nævner aldrig virksomhedens eget navn - undtagen i den ene kategori, hvor det er hele pointen. Ellers ville målingen bevise sig selv.
Matchet sker i kode, ikke ved skøn: navnet, kendte varianter af det, dansk ejefald, eller domænet - i svarteksten eller i de kilder, svaret bygger på.
Det tæller ikke ens at blive anbefalet og at blive nævnt i forbifarten. Rollerne vægtes: anbefalet 1, sammenlignet 0,6, nævnt 0,3. Den samlede score er 0,55 × prominens + 0,30 × frekvens + 0,15 × stemning.
Eksempel
En rigtig måling
Hvilken ejendomsmægler i Vejle er bedst til at sælge villa?
Hvis jeg skal pege på én ejendomsmægler i Vejle, som ser stærkest ud til salg af villa, vil jeg vælge danbolig Vejle som mit første bud. De har et centralt kontor i Vejle, siger selv at de håndterer villaer/huse, og Trustpilot viser både en samlet score på 4,5/5 for danbolig og konkrete anmeldelser, der næv…
Kilder
Målt 16. august 2026 · spørgsmålet stillet ordret til openai med webadgang
Efterprøv det
Tjek mig efter i sømmene
Du behøver ikke tage mit ord for noget af det her. Åbn ChatGPT med websøgning slået til, og stil spørgsmålet, som dine kunder ville stille det:
Hvilken [din branche] i [din by] skal jeg vælge?
- Står du i svaret? Så er du synlig for netop det spørgsmål.
- Står der andre? Så ved du, hvem AI'en anbefaler i stedet.
- Stil det samme spørgsmål igen i morgen - svaret flytter sig. Det er præcis derfor, én måling ikke er en måling.